Et claviorgel er et orgel med piber, der er bygget sammen med et cembalo. Instrumentet har en meget særegen klang, der er mere fyldig end et cembalo og mere sprød end et orgel.
Jette Mogensen har fået bygget sit claviorgel af orgelpartnerne Pinchi og Skrabl fra henholdsvis Italien og Slovenien. Den italienske Franco Barrucchieri har bygget cembaloet.
Orglet består af Gedakt 8, fløjte 4, rørquint 2 2/3, principal 2 og regal 8, og har delte registre.
Cembaloet har 8, 4 og lut delt i bas og diskant.
Dette instrument regnes for at være et af de 10 største spillende claviorgler i verden, og det eneste i Skandinavien.
Man ved ikke, hvem der fandt på at bygge et claviorgel første gang, men der findes omtaler af instrumenttypen tilbage fra 1500-tallet. Det har været et eksklusivt instrument, som havde sin storhedstid i barokken. Et claviorgel var et prestigeinstrument, hvorfor mange hoffer rundt om i Europa havde et claviorgel i deres instrumentsamlig.