Derudover har hun i Venedig/Treviso, Italien, studeret hos barokspecialisten, dirigent og professor Andrea Marcon. Hun har desuden modtaget undervisning af Regerspecialisten prof. Bernhard Haas, Stuttgart og har taget timer hos Majbritte Ulrikkeholm.
Hun blev i 2002 optaget i solistklassen på DKDM hos professor Bine Bryndorf og holdt en anmelderrost debutkoncert i november 2004, hvor både improvisation i traditionel klassisk stil, svensk folkemusik og mere rytmiske stilarter indgik, foruden værker af Bach og Reger.
Hun har været ansat som organist i Ordrup og Frederiksberg Slotskirke.
I 2005 udkom en cd med improvisationer over tekster af H.C. Andersen, hvor Jette Mogensen spillede sammen med violinisten Karen Humle.
Jette Mogensen eksperimenterer med improvisationsmusik i forskellige stilarter, og komponerer løbende værker, hvor rytmikken ofte er det centrale element.
Orgelkoncerter for børn ligger hendes hjerte nær, og hun har anskaffet et transportabelt orgel og cembalo, også kaldet et claviorgel, da det ligger hende meget på sinde at få orgelmusik ud til et bredt publikum.
Kompositioner:
20 Miniatures, for orgel (2005)
Toccata, for orgel (2005)
Utterslev Rock, for orgel (2007)
Messe, for kor, solister og orgel (2009)
Hjerteløft, for orgel (2010)
Cd-udgivelse:
Billedbog uden billeder, klassisk improvisation med violinist Karen Humle og Jette Mogensen (Classico, Classcd 623)
Lyt:
Interview med Jette Mogensen fra DR P2 af Malene Wickman
DR P2 koncertoptagelse af Jette Mogensens Hjerteløft
DR P2 koncertoptagelse af del af G. Frescobaldis Aria detta Balletto